klik her for at printe siden ud
Inden du evt. koster tid og penge på at konsultere mig, bør du jo undersøge, om du kan få de oplysninger, du behøver gratis. Jeg vil derfor "linke" dig til tre instanser, som jeg har et konstruktivt samarbejde med.

1. Kræftens Bekæmpelse - tlf. 3525 7500 (www.cancer.dk). Hjemmesiden rummer bl.a. en række konkrete oplysninger om de forskellige kræfttyper, og foreningen kan yde psykologisk bistand til dig og din familie. I kan også få vejledning, hvis din sygdomssituation medfører sociale eller juridiske problemer af principiel karakter. Kræftlinien - tlf. 8030 1030 kan oplyse nærmere om disse tilbud.

2. Kræftforeningen Tidslerne - tlf. 7020 0515 (www.tidslerne.dk). Ved at rekvirere "Tidselguiden", kan du få en grundig information om denne selvstændige og "ulydige" patientforening, hvis medlemmer og kontaktpersoner på Tidsellinien (samme telefon) har betrådt utallige stier i den alternative jungle.

3. Rådgivningscentret "Buen" i Århus - tlf. 8620 8888 (www.buen-aarhus.dk) Centret kan efter aftale give personlig rådgivning til kræftpatienter og deres familie i mange alternative spørgsmål.