klik her for at printe siden ud

Konsultationen henvender sig til mennesker med kræft og tilbyder rådgivning på dine præmisser.

Hvorfor?

Som læge er jeg gennem årene alt for ofte blevet konfronteret med to hovedproblemer:

· Mange kræftpatienter oplever, at de ikke har fået en tilstrækkeligt nuanceret information om diagnosen og konsekvenserne af den etablerede behandling.

· Som kræftpatient bliver du behandlet som et magtesløst offer for din sygdom. Den rolle kan en del mennesker slet ikke acceptere og føler derfor trang til at supplere med andre indsatser.

Hvordan?

De to problemer hænger sammen, for man kan ikke blive en selvstændig medspiller uden relevant information! Hvis du har svært ved at orientere dig, vil jeg gerne som konsulent prøve at hjælpe dig med at strukturere en velovervejet "handlingsplan":

1. I mange tilfælde har jeg brug for at granske relevante journaloplysninger, men det kan vi bedømme ved den indledende mailkorrespondance. På den baggrund kan vi diskutere din situation i et traditionelt lægeperspektiv, så jeg kan give dig en "second opinion".

2. Kommer vi frem til, at du vil supplere den konventionelle behandling med egne indsatser, får du nok brug for at konsultere alternative behandlere, specielt hvis du vil arbejde på flere niveauer samtidigt.

Jeg kender enkelte læger og andre terapeuter, der arbejder alternativt, og som jeg har tillid til. Patientforeningen "Tidslerne" (www.tidslerne.dk) kan bidrage med yderligere vejvisning i den alternative jungle.